3-generationshuset

Projekt
Skitse, myndighedsprojekt og totalrådgivning

Lokation
Østjylland

Omfang
Ombygning af stuehus, samt 2 ny boliger á 225 m²

Lokation
Lorem ipsum dolor sit amet,

Ved erhvervelsen af landejendommen med tilhørende natur- og skovarealer var ambitionen at etablere en bebyggelse, der kunne rumme familiens tre generationer.

Projektet er disponeret som en trelænget gård, der i modsætning til den oprindelige orientering mod gårdspladsen, nu åbner sig mod haven og de sydvendte naturarealer. De tre bygningers fællesrum er disponeret med lange sigtelinjer, der skaber visuelle forbindelser på tværs af den fælles have og videre ud over skovengen.

De to nye tilbygninger placeres på skruefundamenter der  nænsomt løfter de biogene halmhuse fra naturgrunden. I hver tilbygning er der et køkken-alrum med fire meter til loftet. Langs stuens langside er der indgange til værelsesfløjen, og for enden mod nord placeres badeværelserne.

Det eksisterende stuehus restaureres med respekt for den oprindelige bygningskarakter, herunder oprensning og omfugning af de historiske murstensdetaljer. Planløsningen åbnes for at imødekomme både større forsamlinger, kreative aktiviteter og dagligdags fællesskab. Stuehuset rummer endvidere bryggers med fælles vaskefaciliteter, entré samt grovkøkken.

”Udsigten fra fællesarealerne har lange smukke kig der indrammes af skovens trækroner.”

1:40 skala model

Vigtigst var valget om at hæve boligerne fra skovbunden og herved skåne det eksisterende rodnet. Dette gør også at de 40 år gamle træer i dag står under 1 meter fra bygningens facade.