Halmhusbyggeri
Som noget helt unikt arbejder Perma Arkitekter indgående med udviklingen af biogent byggeri. Sammen med vores samarbejdspartnere kan vi derfor tilbyde sunde, bæredygtige og arkitekt tegnede boliger lavet udelukkende af fornybare byggematerialer. Med et råhus opført i halm, der efterfølgende pudses med ler, lever boligen op til alle nutidens regler, krav og lovgivning og kan til fulde sidestilles med traditionelt byggeri, opført i træ.
Fordele ved halmhuse
Med et råhus i halm (gulve, vægge og lofter) er det muligt at bygge en bolig af materialer uden nogen former for skadelig kemi i sig. Byggeriets konstruktion er det, man kalder åndbar, og sammen med de valgte materialer kan der opnås et fantastisk indeklima med kontrolleret luftfugtighed og lav rumklang. Overfladerne føles varme og beroligende, og der er mulighed for at lave nogle smukke arkitektoniske detaljer ved døre og vinduer. Denne måde at konstruere sin bolig på er ret unik, da der ved både produktion og opførsel af byggeriet er et minimalt energiforbrug, og der undgåes samtidig at anvende forarbejdede materialer. Det er på nuværende tidspunkt den mest bæredygtige måde at bygge huse på.
I et halmhus med lerpudsede vægge vil man opleve et tæt og velisoleret hus, uden træk og kuldebroer. Varmen vil forblive inde i huset, mens fugt og kuldioxid langsomt vil diffundere ud igennem huset og herved opretholde et afbalanceret indeklima. Tyngden af halmen og leret vil samtidig medvirke til at fordele varmen rundt i boligen, samt dæmpe lyd og rumklang.
Da Perma Arkitekter har medvirket i udviklingen af halmhusproduktionen, har vi et indgående kendskab til byggemetodens kvaliteter og begrænsninger. Med andre ord er det muligt at opføre skræddersyede løsninger med spændende og forfinede detaljer - uden at det bliver fordyrende for byggeriet. Specielt omkring vinduer og døre kan der laves nogle unikke detaljer, men også i husets geometri og lysindfald er der potentialer for nogle fantastiske rum.
Produktionen af halmhuse laves lokalt og af ressourcer, som er fremskaffet af den lokale skov- og landbrugsindustri. Halmen er her et restprodukt efter kornhøst, hvor kornstrå bliver presset til baller og kørt direkte under tag for af lufttørre. Halmballerne anvendes traditionelt som energikilde på kraftvarmeværker, men de kan med mange fordele lige så vel anvendes i byggeri.
Fordi byggesystemet kun indeholder rene byggevarer, og derfor ikke er sammensat af flere forskellige produkter, er de meget nemme at omsætte eller genanvende. Fordi pudsen af ler ikke har cement tilsat i sig, hærder den ikke op på samme måde, og kan altså genanvendes igen og igen, og vi undgår derfor materialespild. Byggematerialerne kan ydermere bortskaffes ved at komposteres og indgå direkte i et lokalt biologisk kredsløb - uden at gøre skade på dette miljø.
Opbygningen af halmhus
Fordelen ved lerpuds – fremfor fx cementpuds eller gipsplader – er, at materialet har hygroskopiske egenskaber, hvilket vil sige, at pudsen lader væggen ånde. Det bliver også kaldt en diffusionsåben væg. Væggene kan herefter beklædes, tapetseres eller males, så rummene får det ønskede udtryk.
Væggenes indvendige konstruktion er udført i en kombination af træ og marine-kvalitets hampereb. Dette skaber en høj stabilitet, og er samtidig med til at sikre, at vi undgår unødige kondens- og fugtproblemer.I produktionen anvendes lokalt danskskovet douglas-træ, som udskærer på et dansk savværk. Herved sikres den nødvendige kvalitet af træet, samt spares en masse unødig transport og mellemmænd.
Den isolerende del af væggen består udelukkende af frisk tørret halm, der sammenpresses til en trykfast isolering. Den pressede halm opnår herved både tyngde, stabilitet og høj isoleringsevne. Herved kan der let overholdes de nyeste energikrav, og der er endda mulighed for at isolere sig helt til niveauet for et “passiv-hus”.
På væggens yderside sprøjtepudses der med samme lerpuds som på indervæggen. Dette skaber et ligeværdigt tryk på væggen, og er samtidig med til at sikre den nødvendige brandsikring af huset. Den anvendte KB-lerpuds er brandtestet, så den overholder gældende lovgivning for præ-accepterede løsninger.
For at sikre halmhuset mod slagregn og sol, monteres en udvendig klimaskærm for at beskytte huset. Denne kan laves på mange måder og med forskellige udtryk, alt efter ønsker, økonomi og behov; det er også muligt at male den udvendige væg med en beskyttende facademaling.
Selv om vinteren kan et halmhus være yderst charmerende og det fungerer også godt i fugtigt og koldt klima.
Indvendigt kan halmhuset tage form som et normalt hus, men med mulighed for et særligt arkitektonisk præg.
Ofte stillede
spørgsmål
Find svar på ofte stillede spørgsmål her.
Skulle du have flere spørgsmål, er du velkommen til at tage kontakt.
Den slående forskel på et råhus i halm og et traditionelt råhus handler mest om, hvilke materialer der er anvendt i selve konstruktionen, og hvordan den er sat sammen. Derfor kan man som udgangspunkt anvende de samme afsluttende beklædninger og de samme bygningsformer som ved traditionel arkitektur. Dog vil nogle beklædninger give mere mening end andre og specielt en ydre fremtoning som beton, mursten eller stål vil være modstridende.
Når man i byggeriet taler om, hvordan noget kan være godt eller dårligt for miljøet, anvender man en livscyklusvurdering (LCA). Denne tager højde for en masse miljøskadelige stoffer, samt byggeriets udledninger af drivhusgasser i alt fra anskaffelsen af ressourcer, til transport, forarbejdning, opførsel og til husets anvendelse.
Metoden til produktionen af halmmodulerne har et indbygget skånsomt naturhensyn og et meget begrænset behov for energi i forarbejdningen. Derfor er skaden på miljøet og klimaet også tilsvarende lavt, og det er muligt at overholde både de nuværende og de fremtidige CO2-krav og grænseværdier - med et fodaftryk helt ned på under <5 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år.
Når nu vi taler om, at husets materialer er biogene, betyder det også i sagens natur, at de er komposterbare. Man kunne derfor foranledes til en bekymring om, hvorvidt disse materiale vil forgå i løbet af husets levetid. Der er i mellemtiden ikke behov for bekymring, da kompostering kræver specifikke betingelser for at kunne igangsættes. Det kræver introduktion af længere og vedvarende fugt, for at de iboende organismer begynder at nedbryde konstruktionen. Det er altså - som i alt andet traditionelt byggeri – vigtigt, at man er opmærksom på vandskader, og at man udfører den rigtige konstruktive beskyttelse og klimaskærm. Altsammen noget, vi har evidens for historisk, og da også derfor, at der idag findes halmhuse, som har stået i over 100 år.
I forlængelse af spørgsmålet om halmhuses holdbarhed, kan der også stilles bekymringer om sårbarheder overfor pludselige vandskader eller brand. Her er der dog heller ikke grund til bekymring, eftersom byggemetoden er udviklet til at kunne modstå begge dele efter de ordinære foreskrifter for afvikling af fugt (WUFI) og brandsikring (DBI: Bs1-d0 + K1-10). Her performer halmhuset på lige fod med traditionelt byggeri af træ og der er som altid et behov for at være opmærksom, vedligeholde og reagere på pludselige skader.
Et halmhus, opført efter gældende bygningsreglement og den lokale planlovgivning, kan efter myndighedsansøgning og færdigmelding modtage en ibrugtagningstilladelse. Dette betyder, at man lovligt kan anvende huset til beboelse, og at der kan tegnes en forsikring. Ligeledes forudsætter et realkreditlån, at huset kan forsikres under og efter opførelsen.
Husets facade og gulv monteres på et til formålet opført dæk, bestående af bjælker og et lag af træplader. Herved hæves huset over jorden, og der skabes en barriere mellem huset og naturens miljø.