At ændre måden vi bygger på
Projekt
Undersøgelser af en ændret byggeskik
Lokation
Danmark
Omfang
Oplæg til transformation af byggeindustrien
Som afslutning på studiet ved Arkitektskolen Aarhus blev dette undersøgende projekt udarbejdet med henblik på at frembringe lokale potentialer i Danmark – og hvordan man skånsomt kan omstille til at anvende dem. Projektet omhandlede først og fremmest en kortlægning af naturressourcer i Danmark og hvilke overordnede processer, der skulle til for at forarbejde dem til brugbare materialer.
Herefter fulgte en undersøgelse af, hvordan de forskellige ressourcer kan manifestere sig i arkitektoniske sammenhænge, hvordan man kan indfri de materielle potentialer, og hvordan de kan spille sammen. Dette resulterede i en serie af modelstudier og visualiseringer.
Til sidst undersøger projektet, hvordan man kan omdanne en eksisterende materialeproduktion med et højt energiforbrug til en diversificeret produktion, der anvender de lokale ressourcer til at skabe et varieret udvalg af byggematerialer. Helt konkret vises det, hvordan dette kan gøres.Læs mere om projektet i projektafhandlingen (obs: skrevet på engelsk).